Viser opslag med etiketten æbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æbler. Vis alle opslag

27. sep. 2014

Fra top til tå

.......... eller i hvertfald næsten da. Fra håndled til fødder. :-)
Jeg har fået endnu et par ufoer færdige ..... Håndledsvarmere til svigerinden og et par sokker til mig selv tror jeg.

Håndledsvarmerne er stikket i en tråd strømpegarn og en tråd tynd uld og på pind nr. 3½

Sokkerne er stikket i 2 tråde strømpegarn. En flerfarvet og en Arwetta ensfarvet på pind nr. 4
 
Og så havde jeg besøg af Majbrit i går eftermiddag. Det var jo som sædvanligt rigtig hyggeligt med masser af snak og strik. Desuden skulle jeg prøve noget nyt ..... at bage en æblekage uden smør. Hvilket lykkedes ud over al forventning. I får lige opskriften her hvis nogen skulle få lyst til at forsøge sig med den.
4 røde æbler (uden kærnehus) skæres i tynde (1 cm) både og blandes i en skål med sukker og kanel i passende mængde. Derefter hældes det over i et ildfast fad som er godt velsmurt med spraydåse fedt.
Bland herefter ca. 50 gr. havregryn, 75 gr. mel, 1 spsk honning og ½ dl olie (jeg brugte rapsolie da vi ikke har andet her i huset). Det hele røres sammen med en ske til en smulret dej. Fordel dette over æblerne som først er drysset med grofthakkede mandler (det glemte jeg ;-s) og sæt fadet ind i en forvarmet ovn ved 180 grader og bages i ca. 40 min. Serveres med flødeskum eller græsk youghurt
 

13. sep. 2014

Æbler fra 'Parken'

Æblekage på en lidt anderledes måde (for mig altså). Det kan godt være at der findes en opskrift på nettet men jeg blev præsenteret for denne kage i mandags på Ringsted Bibliotek til strikkecafè.
Og så vidt jeg husker bestod den kun af knuste makroner og rå revne æbler, men jeg har også kommet hakkede mandler i, og så vil jeg servere hjemmerørt vaniljecremefraise til. I mandags fik vi flødeskum til jeg glæder mig allerede til eftermiddags kaffen. ;-)