24. okt. 2015

En prøve

Jeg hækler eller strikker klude for tiden og bøvller med at få billeder på bloggen. Tror nok det lykkedes denne gang. :-) Dette billede er lagt på fra Tabletten og jeg kan stadig ikke bruge min pc til at lægge billeder på bloggen med. :-(

Problemer med billeder

Det er godt nok irriterede .... men jeg kan ikke få lov til at lægge billeder ind på min blog for tiden, og så er der jo ikke noget ved at blogge vel!!
Ved ikke lige hvordan jeg skal få klaret mine problemer, men må jo se at få tid til at studere det lidt nærmere. :-)

30. aug. 2015

Blogtræf

Jeg var til blogtræf i går ............ og neiii hvor var det hyggeligt, som sædvanlig. Der blev grinet og snakket og pindene glødede så det var en sand fornøjelse ;-)
Dejlige tærter og salater fik vi også fortæret + alt det søde og lidt sunde (læs frugt).

Og selv om min dårlige hånd værkede lidt så fik jeg da strikket en lille pigebluse færdig, der manglede kun aflukning og hæftning af ender ;-)

Kan åbenbart ikke få lov at lægge billeder ind, så det må vente. Har ikke tid til at rode med det lige nu.:-(

24. aug. 2015

Den forsømte blog

........ ja det er min blog, men det er ikke fordi jeg ikke har noget at fortælle. Det er bare fordi der er andet der har fyldt meget i dette forår og hen over sommeren.
Bla. den netop overståede operation (karpaltunnelsyndrom) har fyldt meget i mine tanker siden jeg fik det at vide i april. Og så var det slet ikke så slemt som frygtet. Nu skal jeg så bare have ordnet den venstre hånd også, men det ved jeg ikke hvornår det bliver. Dem jeg har spurgt har rådet mig til at vente et par måneder.

Men siden april har strikketøjet ikke stået stille, da jeg jo viste at der var et par babyer på vej i familien, så der skulle strikkes både barselsgaver og dåbsgaver, og alt skulle være klar inden i fredags hvor operation foregik.

I dag mandag har jeg det faktisk forbløffende godt. Hånden er stadig hævet og øm, men det skal den jo være efter sådan en omgang. ;-)

Ville egentlig gerne lægge lidt billeder ind man kan ikke finde dem jeg ville vise frem, så det må være til en anden gang. ;-)

22. mar. 2015

Flere småting ..........

......... kan meldes færdige her på matriklen. ;-)
F. eks. denne lille prinsesse kjole, som kommer til sin ret engang i juli. Hvis der da ikke kommer en lille pige i april. For så må jeg jo i gang med en mere :-)
 
 
Her ses den fra bagsiden. Det er meningen at den skal stå åben bagtil af praktiske grunde ;-)
 
 
Nå men jeg blev jo også færdig med denne lille bordløber. Den skal ligge på en grå (nervøs velour) dug til påske. Tror det bliver rigtig flot ;-)

 

Her har vi så et hæklet tørklæde i Drops Alpaca. Eventyrlig blødt og dejligt at have på ;-)
 
 
Nærbillede





13. mar. 2015

Babystrik

Så kom lidt flere babyting af pindene mine.
Først en lille pigebluse i noget lækkert (gammelt garn fra lageret) fra Bente Geilsk. Tror nok det er en blanding af uld/bomuld. Men farven er i hvertfald lækker ;-) og jeg har mere af det så der kan sagtens blive en bluse mere ;-)

Dernæst en lille drengevest i højlandsuld fra Isager (også fra mit velvoksne lager)
Farverne er Topaz og Almond
 

 

7. mar. 2015

Lidt om Lace og hæklenål

Kender i det ... man drømmer om at strikke et lacesjal af en slags og går på nettet for at finde en opskrift. Først på Drops og finder faktisk mange søde sjaler, men ingen sagde bare rigtigt *pang*.... tag mig ;-)
Dernæst på Ravelry og det første man slår op på er en hækleside hvor man så finder et meget enkelt men sødt tørklæde ( ikke meget med lace at gøre )............ men nu er det altså kommet på min hæklenål og jeg glæder mig til det er færdigt ;-)

1. mar. 2015

Hjertetunika og vest

Jeg har stikket småt som jeg jo så tit gør. Denne gang i Cinnia 100 % merinould fra Filcolana. En rigtig dejlig garn at strikke med og meget elastisk.
Denne Hjerte-tunika er fra bogen Babystrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe

Men allerførst strikkede jeg denne lille vest til en absolut nyfødt. Den er meget lille syntes jeg.
Det var en engelsk opskrift jeg fandt på nettet et sted jeg ikke husker lige nu :-) 

Blogtræf

Jeg havde en superskøn eftermiddag i går. Var til Blogtræf hos Lykke som er så flink at lægge hus til.
Hun sørger også for sponsorgaver sammen med Merete denne gang, og sikke dog en masse man måtte slæbe med hjem. Her er et billede af det jeg havde med hjem i 'kurven' ;-)
 


Drops = opskriftshæfter - Ulstrup Garn = Tyndt uld i skønne farver - Hanne A Keramik = Knapper og køleskabsmagneter - Rauma Garn = 2 ngl finullgarn - Domicil Blomster = Tørklæde - Miinga = Lima garn - Herre cool strik af Lise Vaaben i Isager garn
Håber jeg har fået alle sponorerne med, men der var også en flot nålepude og lille nåleetui som er syet i hånden. Ved ikke rigtig hvor det kom fra - hjælp mig Lykke :-)
 
Derudover havde vi det jo bare SÅ hyggeligt, snakketøj og pinde glødede og der blev grinet igennem til den store guldmedalje. Håber det vil gentage sig til efteråret igen ;-)

15. feb. 2015

Gulerodskage

Jeg fik lyst til at bage, og så kunne jeg jo lige så godt prøvebage til lørdag d. 28 ...... hvor jeg skal til blogtræf i Bjæverskov hos Violykke
Og som med strikkeopskrifter ligeså med kageopskrifter ........ jeg kan ikke fløge dem til punkt og prikke. Det må være en svaghed jeg har eller en brist i min opdragelse *smiler* ;-)
Olien er udskiftet med friskpresset appelsinsaft og så er der tilføjet lidt havregryn og grahamsmel. En ostecreme blev senere lavet - men den gjorde ikke noget godt for kagen, så den bliver droppet til næste gang :-)
 

13. feb. 2015

Kaffeservietter

I dag fik jeg lyst til at hækle og det blev til disse to kaffeservietter som er fundet hos Karen Klarbæk
Hun har mange forskellige så jeg skal prøve nogle flere af dem.
Jeg vil nu bruge dem som mellemlægsservietter.
 
 
Da garnet (Bomuld fra Aldi) er noget tykkere end opskriften anviser har jeg afkortet arbejdet med et par omgange eller 3 og afslutningen er på min egen måde. En større hæklenål (3½) er selvfølgelig også anvendt.
 
 
Glæder mig til næste forsøg med hæklenål og garn :-) 

Babyveste

Der er også blevet til et par små veste. Strikket efter samme opskrift af Liselotte Weller
og garnet på modellen herunder er selvfølgelig fra Garnudsalg En tråd Højlandsuld og en tråd Superfin Alpaca strikket på p 3½ i mønster som foreslået i opskriften. Størrelsen er til en 0-6 mdr. baby
 
 
Denne model str. 1½ år (men passer sikkert en 1 årig) er strikket i en tråd tynd uld af ubestemmelig herkomst men fra det føromtalte velvoksne lager og på pind nr 3 i hulmønster som vist på billedet i opskriften.
 
 
Og denne opskrift kunne jeg sagtens forestille mig i glatstrik og striber, så mon ikke den også kommer på pinden en dag. 

Huer

Der er blevet begået en hel del småting her på matriklen på det sidste. Lad os starte med disse to huer, som er strikket på henholdvis p 3½ (grøn) og 4 (lilla).
Mønsteret er en gammel kending, som jeg tror jeg har set på et par sokker engang. Men er ikke sikker.
Garnet : Den grønne = Alpaca fra Drops og en ukendt tynd tråd uld fra (mit velvoksne) lager.
Den lilla = Adore Alpakka fra Brugsen og en tynd  Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg 
farven er jeg ikke sikker på hvad hedder men det er den lyse tråd i arbejdet.
 
 
Ville ellers gerne have vist dem på et hoved, men har kun mit eget og så er de ikke så nemme at fotografere. Har set at man kan købe et hoved i glas eller gips, men hvor???
Er der nogen der ved det må de meget gerne fortælle mig det :-)
 
De har været dejlig nemme at strikke så jeg kunne sagtens finde på at lave flere af slagsen ;-) 
 

3. feb. 2015

Så blev den helt færdig .......

...... den lille vest/undertrøje. Som skrevet før så er opskriften fundet på Liselotte's Blog for mange år siden og hedder Cirka. Den ligger på Ravelry lige her. Jeg syntes dog den er lidt smal og kort i det. Så den næste prøver jeg at lave lidt bredere og længere (3 cm) og det er jo nemt nok da den er strikket i et stykke. En dejlig nem opskrift at gå til, det er den nu. :-)


Den har dog volt lidt kvaler, da jeg lige havde strikket rib (2ret 2vr) på et andet arbejde, og denne skulle kun være 1r 1vr, og det tog lidt tid at få fingrene til at omstille sig. Dernæst havde jeg bestemt mig at vrangen i følge opskriften skulle være retsiden. Men da jeg kom til knaphuls stolpen strikkede jeg som beskrevet i opskriften og derved kom knaphullet jo til at ligge på den bagerste stolpe.
Nå men det skulle den jo ikke bestemme så jeg syede hullet til og satte en knap over syningen. Derefter syede jeg så et knaphul i den øverste stolpe, så nu virker det som jeg ville ha' det :-)


Her har vi så et nærbillede af den fine gule mariehøneknap :-)
 

31. jan. 2015

småtingsafdelingen

Der ventes familie forøgelse her i familien både til april og til juli, så der strikkes småting igen. Her er det en lille undertrøje/vest til et drengebarn. ;-) Og der skal også strikkes en pigemodel i samme stil
 

Sengesokker

Jeg har ikke haft sså meget energi til at strikke det sidste stykke tid. Derfor har disse sokker været meget længe undervejs. Men det er ligesom energien er ved at vende tilbage nu, så det må jeg hellere benytte mig af ;-)

2. jan. 2015

Årets første strik

Dette års første færdige strik. Jeg havde mit eget lille strikkemaraton i går i selvskab med Arvingen på TV. Det varede fra 10:30 til kl 22 ....... pyhaaaa jeg har fået TV nok for et stykke tid nu. Så derfor tager jeg i biffen i aften i stedet for og ser All Inklusive.
Nå men pointen var jo at jeg fik strikket en hel del i går og hele 2 ting blev færige. Hue og halsrør var godt nok startet op i dec. men der var kun strikket et par omg. på hver. Det blev også til lidt strømpestrik, men de er ikke færdige endnu.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jeg er også i gang med  at hækle Irene. Et spændende og sjovt projekt som sikkert også snart er færdigt ;-)